Kulturmøde

Jeg har to hovedfag på højskolen: rytmisk sang og Kulturmøde & Globalisering. Vi har de sidste par moduler talt om definitionerne af kulturmøde og globalisering. Globalisering er nemt at definere, det svømmer rundt med informationer på internettet om dette fænomen, men kulturmøde er derimod en anden, mere diffus størrelse... to mennesker med forskellige kulturelle baggrunde eller bare baggrunde mødes.

Mens vi havde denne diskussion, sad Ghassan på holdet og stirrede lidt tomt ud i luften, som om hovedet var så fyldt med informationer, at han ikke kunne rumme ret meget andet. Ghassan er fra Palæstina. Han og hans ven, Ashraf, er på højskolen, og de har netop i aftes fået at vide, at seks af deres nære venner er blevet anholdt, deriblandt Ashraf's bror. Hvordan reagerer man på det?
Det er mig en gåde, hvordan et menneske kan rumme så meget - det er den samme Ashraf, som sidder og stirrer på åen og engen ved højskolen timevis i træk, den samme Ghassan, som laver sjov i idrætstimerne og som altid er god for en knus, hvis han da ikke skråler "Hello, my frrrriend!" og ruller med alle r'er. Ashraf er nok mere mærket af det, han får til tider et tomt udtryk i øjnene og virker ofte, som om han i tankerne er et helt andet sted end Løgumkloster. Hvor må det dog være mærkeligt at være et sted, hvor vi hylder friheden, kærligheden, fællesskabet og ikke mindst den danske hygge, når de i deres hjemby, Betlehem, bliver arresteret for et godt ord, når israelerne lige har lyst til det - ofte uden grund. Ashraf selv var spærret inde et halvt år, da han var 15 år af samme grund.

Kulturmøde er, når to mennesker med forskellig baggrund mødes, og begge lærer helt sikkert noget ved det. Jeg kan tage med mig herfra, at mennesket kan overkomme meget, for Ashraf og Ghassan smiler også og har det sjovt, når hjemlandets virkelighed ikke presser sig for voldsomt på. At det er muligt med en sådan baggrund er inspirerende.