En dag i Mettes forunderlige liv

Sidder lige nu med høretelefonerne på, mens Eva Cassidy's fantastiske stemme flyder ind i mine øregange og skaber dejlige billeder på min indre nethinde...
I denne uge er det projektuge, og vi beskæftiger os med transart, der meget grundlæggende kombinerer musik og kunst however you like it og indtrykkene flyder i fælles og individuelle associationer lystigt frem og ud i verden. Er nu den stolte ejer af akvareldanserinde i en farverig kjole, som, når hun er tør bag ørerne, nok ender på væggen...

Det er nu ikke det, min blog i dag skal handle om. Ved ikke helt, hvad den skal handle om. Elsker højskolen. Det er der vist ikke nogen tvivl om. Men er som om, jeg er lidt ved siden af mig selv i disse dage, som om jeg ikke rigtig hører til inde i mit hoved. Havde bare lyst til at skrige i dag, for har været lidt trist de sidste par dage, da der er mange ting, der skal tages stilling til og absolut ingen tid til det... men da nogle af medlemmerne i min circle begyndte at pjække fra rengøringen, så vi andre måtte knokle ekstra, og jeg tilmed knaldede hovedet op i en skråvæg i kunstlokalet, så jeg med al vilje måtte kæmpe for at holde tårerne indenbords, blev tingene mig alligevel for meget. Var rart at få noget af vreden og energien ud senere, da jeg løb en tur med Line, Rie og Laura. Vi er i akkurat lige dårlig form (skal jeg jo sige), så det bliver forhåbentlig en tilbagevendende ting - kan jo ligeså godt nyde solskinnet, når vi endelig har det... (og ja, danskerne taler meget om vejret)...
I aften er jeg flyttet sammen med Kamilla - har kendt hende to uger, og lige fra starten har det været som om, vi har kendt hinanden evigt. Har nu et mægtigt hyggeligt (at the moment opryddet) dobbeltværelse med nogle få billeder på væggen, lys og blomster på bordet og en flaske vin, der er et løfte om en god aften engang...

Havde studievejledning i dag. Vil ikke være humanist, ej heller sygeplejerske (dem er der dæleme nok af i min familie) og har heller ikke tænkt mig at betræde SKAT's tæppeklædte gulve frivilligt og skal heller ikke være skattearbejder (dem er der dæleme nok af i min familie). Internationalt. Multinationalt. Interkulturelt. 100% ikke ren humanist (vil jo gerne have et job). Ikke antropologi. Sprog og økonomi. Business. Trækker i tænkehatten og har to muligheder, der kan passe mig, hvis jeg altså stadig nægter RUC og SPRØK: Negot. i kinesisk i SønderSkodByBorg med et år i udlandet på statens regning... eller Chinese Studies Programme i København. Er meget fristet af den sidste, men skal overveje begge muligheder grundigt... København tiltaler mig - som Sebastian engang skrev "Hvorfor er det altid, alting sker alle andre steder end lige netop her?" (Atlantis)... hvorfor ikke flytte til København? Det er tilpas langt væk fra jysk middelmådighed og jantelov, og det kræver ikke nogen flybilletter... I'll let you know.
Men som Stereophonics synger i min øresnegl i nuværende sekund, "Maybe tomorrow I'll find my way home..." Hvor det så end bliver.

Havde i weekenden Qaqamba med hjemme på besøg, og det var en fornøjelse at se hende i min familie... de var nok lidt forskrækkede over hendes vokabularium og snakkelyst (sådan er hun altid), og hun fik da også hurtigt tilnavnet "speedtalkeren". Meget passende. Var en fornøjelse at se hende give min farmor på 81 et kæmpe knus - colours apart, countries apart, worlds apart, but heart to heart (er den kliché, man evt. kunne vælge at påsmøre). Og desuden megasjovt at se min far knække tungen på det engelske sprog, som hyppigt blev tilføjet adskillelige tyske ord.

Det var vist alt for nu... skal jo nyde at være 21, mens jeg stadig kan.