Sidder lige nu med høretelefonerne på, mens Eva Cassidy's fantastiske stemme flyder ind i mine øregange og skaber dejlige billeder på min indre nethinde...
I denne uge er det projektuge, og vi beskæftiger os med transart, der meget grundlæggende kombinerer musik og kunst however you like it og indtrykkene flyder i fælles og individuelle associationer lystigt frem og ud i verden. Er nu den stolte ejer af akvareldanserinde i en farverig kjole, som, når hun er tør bag ørerne, nok ender på væggen...
Det er nu ikke det, min blog i dag skal handle om. Ved ikke helt, hvad den skal handle om. Elsker højskolen. Det er der vist ikke nogen tvivl om. Men er som om, jeg er lidt ved siden af mig selv i disse dage, som om jeg ikke rigtig hører til inde i mit hoved. Havde bare lyst til at skrige i dag, for har været lidt trist de sidste par dage, da der er mange ting, der skal tages stilling til og absolut ingen tid til det... men da nogle af medlemmerne i min circle begyndte at pjække fra rengøringen, så vi andre måtte knokle ekstra, og jeg tilmed knaldede hovedet op i en skråvæg i kunstlokalet, så jeg med al vilje måtte kæmpe for at holde tårerne indenbords, blev tingene mig alligevel for meget. Var rart at få noget af vreden og energien ud senere, da jeg løb en tur med Line, Rie og Laura. Vi er i akkurat lige dårlig form (skal jeg jo sige), så det bliver forhåbentlig en tilbagevendende ting - kan jo ligeså godt nyde solskinnet, når vi endelig har det... (og ja, danskerne taler meget om vejret)...
I aften er jeg flyttet sammen med Kamilla - har kendt hende to uger, og lige fra starten har det været som om, vi har kendt hinanden evigt. Har nu et mægtigt hyggeligt (at the moment opryddet) dobbeltværelse med nogle få billeder på væggen, lys og blomster på bordet og en flaske vin, der er et løfte om en god aften engang...
Havde studievejledning i dag. Vil ikke være humanist, ej heller sygeplejerske (dem er der dæleme nok af i min familie) og har heller ikke tænkt mig at betræde SKAT's tæppeklædte gulve frivilligt og skal heller ikke være skattearbejder (dem er der dæleme nok af i min familie). Internationalt. Multinationalt. Interkulturelt. 100% ikke ren humanist (vil jo gerne have et job). Ikke antropologi. Sprog og økonomi. Business. Trækker i tænkehatten og har to muligheder, der kan passe mig, hvis jeg altså stadig nægter RUC og SPRØK: Negot. i kinesisk i SønderSkodByBorg med et år i udlandet på statens regning... eller Chinese Studies Programme i København. Er meget fristet af den sidste, men skal overveje begge muligheder grundigt... København tiltaler mig - som Sebastian engang skrev "Hvorfor er det altid, alting sker alle andre steder end lige netop her?" (Atlantis)... hvorfor ikke flytte til København? Det er tilpas langt væk fra jysk middelmådighed og jantelov, og det kræver ikke nogen flybilletter... I'll let you know.
Men som Stereophonics synger i min øresnegl i nuværende sekund, "Maybe tomorrow I'll find my way home..." Hvor det så end bliver.
Havde i weekenden Qaqamba med hjemme på besøg, og det var en fornøjelse at se hende i min familie... de var nok lidt forskrækkede over hendes vokabularium og snakkelyst (sådan er hun altid), og hun fik da også hurtigt tilnavnet "speedtalkeren". Meget passende. Var en fornøjelse at se hende give min farmor på 81 et kæmpe knus - colours apart, countries apart, worlds apart, but heart to heart (er den kliché, man evt. kunne vælge at påsmøre). Og desuden megasjovt at se min far knække tungen på det engelske sprog, som hyppigt blev tilføjet adskillelige tyske ord.
Det var vist alt for nu... skal jo nyde at være 21, mens jeg stadig kan.
mandag den 23. februar 2009
torsdag den 19. februar 2009
Kulturmøde
Jeg har to hovedfag på højskolen: rytmisk sang og Kulturmøde & Globalisering. Vi har de sidste par moduler talt om definitionerne af kulturmøde og globalisering. Globalisering er nemt at definere, det svømmer rundt med informationer på internettet om dette fænomen, men kulturmøde er derimod en anden, mere diffus størrelse... to mennesker med forskellige kulturelle baggrunde eller bare baggrunde mødes.
Mens vi havde denne diskussion, sad Ghassan på holdet og stirrede lidt tomt ud i luften, som om hovedet var så fyldt med informationer, at han ikke kunne rumme ret meget andet. Ghassan er fra Palæstina. Han og hans ven, Ashraf, er på højskolen, og de har netop i aftes fået at vide, at seks af deres nære venner er blevet anholdt, deriblandt Ashraf's bror. Hvordan reagerer man på det?
Det er mig en gåde, hvordan et menneske kan rumme så meget - det er den samme Ashraf, som sidder og stirrer på åen og engen ved højskolen timevis i træk, den samme Ghassan, som laver sjov i idrætstimerne og som altid er god for en knus, hvis han da ikke skråler "Hello, my frrrriend!" og ruller med alle r'er. Ashraf er nok mere mærket af det, han får til tider et tomt udtryk i øjnene og virker ofte, som om han i tankerne er et helt andet sted end Løgumkloster. Hvor må det dog være mærkeligt at være et sted, hvor vi hylder friheden, kærligheden, fællesskabet og ikke mindst den danske hygge, når de i deres hjemby, Betlehem, bliver arresteret for et godt ord, når israelerne lige har lyst til det - ofte uden grund. Ashraf selv var spærret inde et halvt år, da han var 15 år af samme grund.
Kulturmøde er, når to mennesker med forskellig baggrund mødes, og begge lærer helt sikkert noget ved det. Jeg kan tage med mig herfra, at mennesket kan overkomme meget, for Ashraf og Ghassan smiler også og har det sjovt, når hjemlandets virkelighed ikke presser sig for voldsomt på. At det er muligt med en sådan baggrund er inspirerende.
Mens vi havde denne diskussion, sad Ghassan på holdet og stirrede lidt tomt ud i luften, som om hovedet var så fyldt med informationer, at han ikke kunne rumme ret meget andet. Ghassan er fra Palæstina. Han og hans ven, Ashraf, er på højskolen, og de har netop i aftes fået at vide, at seks af deres nære venner er blevet anholdt, deriblandt Ashraf's bror. Hvordan reagerer man på det?
Det er mig en gåde, hvordan et menneske kan rumme så meget - det er den samme Ashraf, som sidder og stirrer på åen og engen ved højskolen timevis i træk, den samme Ghassan, som laver sjov i idrætstimerne og som altid er god for en knus, hvis han da ikke skråler "Hello, my frrrriend!" og ruller med alle r'er. Ashraf er nok mere mærket af det, han får til tider et tomt udtryk i øjnene og virker ofte, som om han i tankerne er et helt andet sted end Løgumkloster. Hvor må det dog være mærkeligt at være et sted, hvor vi hylder friheden, kærligheden, fællesskabet og ikke mindst den danske hygge, når de i deres hjemby, Betlehem, bliver arresteret for et godt ord, når israelerne lige har lyst til det - ofte uden grund. Ashraf selv var spærret inde et halvt år, da han var 15 år af samme grund.
Kulturmøde er, når to mennesker med forskellig baggrund mødes, og begge lærer helt sikkert noget ved det. Jeg kan tage med mig herfra, at mennesket kan overkomme meget, for Ashraf og Ghassan smiler også og har det sjovt, når hjemlandets virkelighed ikke presser sig for voldsomt på. At det er muligt med en sådan baggrund er inspirerende.
tirsdag den 17. februar 2009
... og så kom dagen endelig...
... dagen, hvor jeg besluttede mig for, at nu var det tid til at drukne mig selv i ligninger og tabeller yet again. Har leget et lille spil med mig selv, der hedder "du kan jo alligevel ikke finde ud af det, så du kan godt vente til i morgen" med den pokkers matematik, men i dag besluttede jeg mig for bare at springe ud i det!
Små skridt, men det tæller, og det ville jeg lige dele med jer... Ü
Jeg har det stadig godt på højskolen. Faktisk havde vi en fantastisk friluftstur, hvor vi sov under stjernerne, næsten i sneen. Og det var godt. Alle var lige morgengrimme, og der er ingen bedre måde at lære hinanden at kende på. Fantastisk tur, fantastiske mennesker, perfekt vejr og nyligt lærte bålsange, der bare hænger ved.
Små skridt, men det tæller, og det ville jeg lige dele med jer... Ü
Jeg har det stadig godt på højskolen. Faktisk havde vi en fantastisk friluftstur, hvor vi sov under stjernerne, næsten i sneen. Og det var godt. Alle var lige morgengrimme, og der er ingen bedre måde at lære hinanden at kende på. Fantastisk tur, fantastiske mennesker, perfekt vejr og nyligt lærte bålsange, der bare hænger ved.
onsdag den 11. februar 2009
Yes, I can!
Tidens overskrift synes at være "Yes, we can!" - og det kan vi sgu!
Min tredje dag på højskolen er nu overstået, og hele overgangen fra lærer til elev har været fantastisk og smertefri. Er virkelig faldet godt til og glæder mig over hver eneste dag, vågner med et smil på læben. Om en lille uges tid vil jeg tilmed se en andens smil på læben også - jeg skal nemlig bo sammen med Tereza fra Slovakiet.
Der er så mange udfordringer her på stedet, så det er en fornøjelse, og alle tager sig af hinanden. Har pådraget mig en lille forkølelse, hvor jeg nyser cirka konstant, og der kommer så mange "bless you", at vejen til himlen vist er sikret for mit vedkommende Ü
Vi er også gode til at dele tingene - fx gik Kamilla og jeg en tur ned i byen i dag og ville spontant ind i sportsforretningen. Vi købte ens par sko i forskellig farve, men samme størrelse, byttede en sko hver med den anden og har nu et helt unikt sæt sko!
Har besluttet mig for, at mit højskoleophold skal stå i udfordringens tegn - på fredag skal vi på friluftstur og sove udendørs i shelters i soveposer - brr! Jeg har valgt friluftsliv og idræt for at blive udfordret og måske få reduceret "Birger" lidt (populært døbt her på højskolen!). Rytmisk sang er også et fag, jeg sikkert vil elske - vil være en god udfordring for solisten i mig, der til tider titter frem!
Desuden Kulturmøde & Globalisering af ren interesse... og resten af fagene er - desværre - frivilligt sløjfet, så jeg har tid til at læse MatB, som jeg efterhånden er godt bagud med (er ikke begyndt endnu fx, men det gør jeg i morgen!)
Desuden vil kineserne og peruvianerne gerne undervise i deres sprog - det glæder jeg mig til... Ü
Af andre udfordringer var denne onsdag aftens nok den sjoveste indtil videre - vi skulle opføre noget dansk i vores grupper, og så faldt Camilla, Anna og jeg over ironien som værende meget dansk, og det at lave grin med sig selv. Derfor klædte vi os ud som gamle damer og gav den hele armen med mormor-strip til "You Can Leave Your Hat On", mens publikum var fuldstændig lamslåede.
Sendte for sjov et luftkys til Lwasi fra Sydafrika (homoseksuel, ret feminin og det dejligste menneske i verden) med min røde læbestift, mens han holdt sin landepræsentation, hvorefter han lavede et lille vrik med kroppen og et højt fnis - det her sted er bare super!
Det bliver et dejligt forår, kan jeg mærke, med mange rejser også... der er fx studieturent til Berlin, en tur til Mandø, international og -kulturel konference (højst sandsynligt) i Bratislava og endnu nogle ture til København. Og så - le grand finale - min tur til Sydafrika, som jeg glæder mig helt vildt til!
Højskolen var bare lige, hvad jeg havde brug for!
Min tredje dag på højskolen er nu overstået, og hele overgangen fra lærer til elev har været fantastisk og smertefri. Er virkelig faldet godt til og glæder mig over hver eneste dag, vågner med et smil på læben. Om en lille uges tid vil jeg tilmed se en andens smil på læben også - jeg skal nemlig bo sammen med Tereza fra Slovakiet.
Der er så mange udfordringer her på stedet, så det er en fornøjelse, og alle tager sig af hinanden. Har pådraget mig en lille forkølelse, hvor jeg nyser cirka konstant, og der kommer så mange "bless you", at vejen til himlen vist er sikret for mit vedkommende Ü
Vi er også gode til at dele tingene - fx gik Kamilla og jeg en tur ned i byen i dag og ville spontant ind i sportsforretningen. Vi købte ens par sko i forskellig farve, men samme størrelse, byttede en sko hver med den anden og har nu et helt unikt sæt sko!
Har besluttet mig for, at mit højskoleophold skal stå i udfordringens tegn - på fredag skal vi på friluftstur og sove udendørs i shelters i soveposer - brr! Jeg har valgt friluftsliv og idræt for at blive udfordret og måske få reduceret "Birger" lidt (populært døbt her på højskolen!). Rytmisk sang er også et fag, jeg sikkert vil elske - vil være en god udfordring for solisten i mig, der til tider titter frem!
Desuden Kulturmøde & Globalisering af ren interesse... og resten af fagene er - desværre - frivilligt sløjfet, så jeg har tid til at læse MatB, som jeg efterhånden er godt bagud med (er ikke begyndt endnu fx, men det gør jeg i morgen!)
Desuden vil kineserne og peruvianerne gerne undervise i deres sprog - det glæder jeg mig til... Ü
Af andre udfordringer var denne onsdag aftens nok den sjoveste indtil videre - vi skulle opføre noget dansk i vores grupper, og så faldt Camilla, Anna og jeg over ironien som værende meget dansk, og det at lave grin med sig selv. Derfor klædte vi os ud som gamle damer og gav den hele armen med mormor-strip til "You Can Leave Your Hat On", mens publikum var fuldstændig lamslåede.
Sendte for sjov et luftkys til Lwasi fra Sydafrika (homoseksuel, ret feminin og det dejligste menneske i verden) med min røde læbestift, mens han holdt sin landepræsentation, hvorefter han lavede et lille vrik med kroppen og et højt fnis - det her sted er bare super!
Det bliver et dejligt forår, kan jeg mærke, med mange rejser også... der er fx studieturent til Berlin, en tur til Mandø, international og -kulturel konference (højst sandsynligt) i Bratislava og endnu nogle ture til København. Og så - le grand finale - min tur til Sydafrika, som jeg glæder mig helt vildt til!
Højskolen var bare lige, hvad jeg havde brug for!
mandag den 9. februar 2009
Perspektiv
Er fra i dag officielt flygtning fra mig eget hjem, som endnu engang er blevet mig lidt crowded... jeg kan ikke bare rejse ud spontant, se den verden, jeg længes efter - har ansvar og ting, jeg skal.
Intercultural Navigators-programmet, Ungdommes Røde Kors (URK), MatB og højskolen skal nok holde mig travlt beskæftiget, mens min udlængsel tøjles indtil den slippes midlertigt fri i Sydafrika til sommer. Blev i går ringet op fra URK's afdeling i Århus... blev kørt lidt i stilling til at være koordinator eller nøgleperson i et nyt projekt, URK har kig på i Sønderborg - et aktivitetsprojekt for børn, der bor på et krisehjem for kvinder. Fremtiden ånder mig i nakken, glæder mig, til den kommer nærmere (men nyder naturligvis nutiden på skolen, hvor jeg føler mig helt hjemme og har mange gode venner allerede). Min verden i Møgeltønder er ikke længere nok, der skal andre boller på suppen.
Verden er ikke skabt til at blive set. Den er ikke kun skabt til at blive oplevet. Den er skabt til at blive følt.
Og man kan godt føle lidt af verden, selvom højskolen ligger i Løgumkloster. En sydafrikaner fik en mail om sin elskede onkels dødsfald, skreg sin smerte ud og fortalte efterhånden de mest forfærdelige historier om sit liv. Endnu engang går alt andet i baggrunden, perspektivet presser sig på - modsætninger mødes. Og ens eget hjem og familie synes pludselig ikke længere så slem...
Intercultural Navigators-programmet, Ungdommes Røde Kors (URK), MatB og højskolen skal nok holde mig travlt beskæftiget, mens min udlængsel tøjles indtil den slippes midlertigt fri i Sydafrika til sommer. Blev i går ringet op fra URK's afdeling i Århus... blev kørt lidt i stilling til at være koordinator eller nøgleperson i et nyt projekt, URK har kig på i Sønderborg - et aktivitetsprojekt for børn, der bor på et krisehjem for kvinder. Fremtiden ånder mig i nakken, glæder mig, til den kommer nærmere (men nyder naturligvis nutiden på skolen, hvor jeg føler mig helt hjemme og har mange gode venner allerede). Min verden i Møgeltønder er ikke længere nok, der skal andre boller på suppen.
Verden er ikke skabt til at blive set. Den er ikke kun skabt til at blive oplevet. Den er skabt til at blive følt.
Og man kan godt føle lidt af verden, selvom højskolen ligger i Løgumkloster. En sydafrikaner fik en mail om sin elskede onkels dødsfald, skreg sin smerte ud og fortalte efterhånden de mest forfærdelige historier om sit liv. Endnu engang går alt andet i baggrunden, perspektivet presser sig på - modsætninger mødes. Og ens eget hjem og familie synes pludselig ikke længere så slem...
lørdag den 7. februar 2009
Copenhagen, I love u!
Er i København lige nu... dejligt. Besøger Mette, får ny inspiration og undervisning med Intercultural Navigators... dejligt.
Springer fra mandag ud i at være langtidselev på Løgumkloster Højskole, hvilket jeg glæder mig til - til at tilbringe måneder i selskab med de søde mennesker, jeg har kendt en måned nu, danse salsa, grine, kramme, nyde de endelige øjeblikke, der aldrig kommer igen og mærke andre kulturers vinde blæse i et forum, hvor alle er ens, alle er lige.
Har i de sidste to dage fået undervisning i forbindelse med det program, British Council har optaget mig i - Intercultural Navigators. Vildt spændende. Bliver mere og mere i tvivl, om jeg mon ikke skulle tage mig en interkulturel uddannelse? Hmm... more on that later.
Tror efterhånden, Sønderborg er for lille og kedelig til et menneske som mig, jeg længes stadig væk til fremmede himmelstrøg - om ikke udenlands, så i det mindste København. Tillokkende. Har ikke lyst til at kende alle gadehjørner i min by, har ikke lyst til at leve i en kultur, hvor jeg intet nyt kan lære - det er for småt, ikke godt nok for mig længere... jeg har det bedst, hvis jeg ikke kan se røgen fra skortstenen!
Glæder mig til at se og beslutte, hvilken vej fremtidens vinde blæser mig - om den giver mig frosttårer i øjnene eller et skub i ryggen.
Only time will tell.
Springer fra mandag ud i at være langtidselev på Løgumkloster Højskole, hvilket jeg glæder mig til - til at tilbringe måneder i selskab med de søde mennesker, jeg har kendt en måned nu, danse salsa, grine, kramme, nyde de endelige øjeblikke, der aldrig kommer igen og mærke andre kulturers vinde blæse i et forum, hvor alle er ens, alle er lige.
Har i de sidste to dage fået undervisning i forbindelse med det program, British Council har optaget mig i - Intercultural Navigators. Vildt spændende. Bliver mere og mere i tvivl, om jeg mon ikke skulle tage mig en interkulturel uddannelse? Hmm... more on that later.
Tror efterhånden, Sønderborg er for lille og kedelig til et menneske som mig, jeg længes stadig væk til fremmede himmelstrøg - om ikke udenlands, så i det mindste København. Tillokkende. Har ikke lyst til at kende alle gadehjørner i min by, har ikke lyst til at leve i en kultur, hvor jeg intet nyt kan lære - det er for småt, ikke godt nok for mig længere... jeg har det bedst, hvis jeg ikke kan se røgen fra skortstenen!
Glæder mig til at se og beslutte, hvilken vej fremtidens vinde blæser mig - om den giver mig frosttårer i øjnene eller et skub i ryggen.
Only time will tell.
tirsdag den 3. februar 2009
søndag den 1. februar 2009
My Tube
Kobolt og orange er
kontrast
konflikt
harmoni
et spørgsmål
et tilfælde
det, der får mit hoved til at eksplodere
det, der kildrer under tæerne
det, der rynker min pande
det, der trækker på mit smilebånd
det stof, livet er gjort af!
- og nu mit vindue til verden og verdens vindue til mig.
- jeg blogger mig! Velkommen!
Abonner på:
Opslag (Atom)
