Perspektiv

Er fra i dag officielt flygtning fra mig eget hjem, som endnu engang er blevet mig lidt crowded... jeg kan ikke bare rejse ud spontant, se den verden, jeg længes efter - har ansvar og ting, jeg skal.
Intercultural Navigators-programmet, Ungdommes Røde Kors (URK), MatB og højskolen skal nok holde mig travlt beskæftiget, mens min udlængsel tøjles indtil den slippes midlertigt fri i Sydafrika til sommer. Blev i går ringet op fra URK's afdeling i Århus... blev kørt lidt i stilling til at være koordinator eller nøgleperson i et nyt projekt, URK har kig på i Sønderborg - et aktivitetsprojekt for børn, der bor på et krisehjem for kvinder. Fremtiden ånder mig i nakken, glæder mig, til den kommer nærmere (men nyder naturligvis nutiden på skolen, hvor jeg føler mig helt hjemme og har mange gode venner allerede). Min verden i Møgeltønder er ikke længere nok, der skal andre boller på suppen.

Verden er ikke skabt til at blive set. Den er ikke kun skabt til at blive oplevet. Den er skabt til at blive følt.
Og man kan godt føle lidt af verden, selvom højskolen ligger i Løgumkloster. En sydafrikaner fik en mail om sin elskede onkels dødsfald, skreg sin smerte ud og fortalte efterhånden de mest forfærdelige historier om sit liv. Endnu engang går alt andet i baggrunden, perspektivet presser sig på - modsætninger mødes. Og ens eget hjem og familie synes pludselig ikke længere så slem...