Det fik mig til at tænke. Hvis man tror på tilfældets kraft, er det ikke helt tilfældigt, at jeg fik netop den engel (personligt tror jeg, at alle engles budskaber på et punkt havde passet på mig - som horoskoper).
Freedom. Frihed. Ingen grænser. Frihed under ansvar. Når jeg tænker på frihed, tænker jeg på den lykkefølelse, der satte mig fri i Kina - jeg havde en kæmpe ansvar overfor skolen, mine elever og ikke mindst mig selv, men aldrig har jeg følt mig så fri - jeg skulle ikke rapportere tilbage til nogen, behøvede ikke altid tage hensyn til andre end mig selv.
Inderst inde er der også en stor frihed. Et rum. Jeg tillader mig selv friheden til at være mig selv, noget, jeg i lang tid har snydt mig selv for. Friheden til at være fuldstændig ærlig. Friheden til at være i tvivl. Friheden til at være usikker. Til at tvivle. Til at være stærk. Til kun at tage hensyn til mig selv. Til at være ligeglad. Til at leve livet nøjagtig som jeg lyster. Til at være uenig. Til at være enig. Til at være enige om at være uenig. Til at hade. Til at elske. Friheden til at være til.
Men den vigtigste frihed, jeg for tiden lægger vægt på er friheden til at vælge og friheden til at sige fra, at sige min mening - jeg er blevet meget bedre til at sige fra, til at lade folk vide, at jeg er utilfreds. Jeg er blevet mere tilfreds med mine venskaber, og selvom jeg føler mig ekstrem ved at sige fra, har jeg alligevel friheden til at gøre det. Jeg har aldrig gjort det udpræget tidligere, "i mit tidligere liv". Men nu har jeg fundet ud af, hvordan man gør. Det er en balance - balancen er måske ikke fuld nu, måske siger jeg mere fra end jeg burde - men jeg tager mig friheden og tiden til at finde balancen. Den betyder alt.
Hvis jeg ikke siger fra engang imellem, ophører jeg med at eksistere for mig selv. Hvis jeg vælger fra engang imellem, vælger jeg mig selv til. Min veninde sagde engang til mig, at det var egoistisk ikke at vælge sig selv først, for så bliver de situationer, du har valgt til, ikke positive.
Frihed spiller også en stor rolle i min nære fremtid. Jeg har haft den ultimative frihed til at vælge - ingen indblanding fra familie og venner. Et klap på skulderen fra de kære praktikanter, Hans & Iben, et "ej, jeg tror bare du bliver så glad for statskundskab" fra Lærke og et klap på panden fra mig selv, hvor min indre og sommetider min ydre stemme skriger "Jamen, selvfølgelig skal det være statskundskab! Hvad skulle det ellers være?" (helt ærligt, Mette!). Jeg tager mig friheden til at være glad for mit valg. Jeg tager mig friheden til at flytte hvorhen, jeg vil, og gøre hvad jeg vil - og elske, hvad jeg vil!
Og hvorfor skulle jeg ikke det? Jeg kommer jo fra en priviligeret verden.
