Er i København lige nu... dejligt. Besøger Mette, får ny inspiration og undervisning med Intercultural Navigators... dejligt.
Springer fra mandag ud i at være langtidselev på Løgumkloster Højskole, hvilket jeg glæder mig til - til at tilbringe måneder i selskab med de søde mennesker, jeg har kendt en måned nu, danse salsa, grine, kramme, nyde de endelige øjeblikke, der aldrig kommer igen og mærke andre kulturers vinde blæse i et forum, hvor alle er ens, alle er lige.
Har i de sidste to dage fået undervisning i forbindelse med det program, British Council har optaget mig i - Intercultural Navigators. Vildt spændende. Bliver mere og mere i tvivl, om jeg mon ikke skulle tage mig en interkulturel uddannelse? Hmm... more on that later.
Tror efterhånden, Sønderborg er for lille og kedelig til et menneske som mig, jeg længes stadig væk til fremmede himmelstrøg - om ikke udenlands, så i det mindste København. Tillokkende. Har ikke lyst til at kende alle gadehjørner i min by, har ikke lyst til at leve i en kultur, hvor jeg intet nyt kan lære - det er for småt, ikke godt nok for mig længere... jeg har det bedst, hvis jeg ikke kan se røgen fra skortstenen!
Glæder mig til at se og beslutte, hvilken vej fremtidens vinde blæser mig - om den giver mig frosttårer i øjnene eller et skub i ryggen.
Only time will tell.
lørdag den 7. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar