Nu er den der igen. Puster mig i øret, tvinger mine øjne mod fjerne horisonter, skaber drømme, fanger mig i sit net og strammer langsomt snøren til... Nu er den der igen, den lille djævel på min venstre skulder, der puster og tramper og får min mave til at vende sig i fryd over minder fra fjerne steder langt herfra. Leger med tændstikker foran mit bål af udlængsel.
Den er en djævel, men jeg må bare leve med den i år. Det er ikke nok med en uge i Kroatien, hvor vi sipper drinks på (ja, hvor egentlig?) til at holde den i ave. I år må jeg glemme det, der bliver ikke vilde udsving.
I min verden er det ikke fair, men det er kun, når jeg står til regnskab overfor mig selv og mine egne drømme.
Damn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar