2009 har budt på rigtig mange ting; jeg har været studentermedhjælper i fire hektiske uger på højskolen, så højskoleelev, så yngste deltager i undervisningsprogram med afsluttende konference i Polen, selvstudium i Mat B, et fænomenalt højskoleophold, der åbnede nye horisonter og skabte nye venskaber, som synes at have været der for evigt; året bød på en fantastisk tur til Sydafrika med min zebrasøster, et sølvbryllup, et rigtigt bryllup med al den romantik, der hører til og lidt ekstra; en flytning, en ny by, et studium, en ny start på livet. Jeg vidste, at især den sidste del ville blive svær, og at skyerne nok ville samles indimellem over mit hoved, og det kan da heller ikke undre mig, at min himmel til tider ikke var domineret af blåviolette drømmeskyer og regnbuer. Det har været sjovt, men det har også været hårdt. Livet kræver tilvænning, kræver, at man lærer at håndtere sine frustrationer og ikke lader dem tage kontrollen med glæden, kræver, at man finder glæder også i de små ting - dette kommer dog helt naturligt. Århus er en ny begyndelse, et nyt liv, og det kræver tilvænning - but who am I kidding? I love it! Hvis livet bliver en dans på roser, begynder jeg ubevidst at lede efter tornene. De skal være der, ellers er det for nemt at leve, og taknemmeligheden eksisterer sjældent... The Sweet Ain't As Sweet Without The Sour.
I dag havde jeg et vendepunkt. Jeg ventede på bussen i vinterens kolde solskin med skarpe stråler, der skærer sig ind i hjerten og oplyser sjælens dunkle kamre. En stor fugl fløj hen over den travle trafik. Den tabte sit bytte: et agern eller lignende. Den gav ikke op, men fløj en runde, landede, genfandt sit bytte og fløj uhindret videre - som om intet var hændt, men muligvis lidt klogere. Da gik det op for mig, at det er dét, jeg må gøre for at flygte fra de dunkle skyer - jeg må samle mig selv op og komme videre. Sætte det ene ben før det andet. Pick it up and move on. Ligesom fuglen.
Because The Sweet Ain't As Sweet Without The Sour.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar