Overvejelsen gik på, at styrken ikke kun er umiddelbar, i situationen. Den findes ikkun i nuet, ikke indenfor et endog bredt favntag - her findes den også, men er den måske mere et spørgsmål om mange ting? - selvtillid, nattesøvn, selskab, dagens gang...
Men styrken findes også i det lange løb. Den er også styrken til at samle tråden op, når du har tabt den - selvom den synes fortabt, selvom den måske er udenfor umiddelbar rækkevidde og ikke kan nås på en time, en dag, en uge... Styrken er at bounce tilbage, selvom håbet er sort. At holde fast.
Man kan altså godt være stærk, selvom ens verdens smådele til tider krakelerer og ødelægger det aldrig fuldendte billede. Livet. Modstand gør stærk. Meget modstand gør meget stærk.
The Sweet Wouldn't Be As Sweet Without The Sour. Men man ser aldrig styrken, man smager den ikke. Men man ser på et tidspunkt forårssolen bryde igennem med sine allerførste stråler efter en kold, mørk vinter.
Og det er vel også okay?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar